Flod

af Ulrik Lauritzen (Forlaget Brændpunkt 2021)

Bogens bagside

Karl Seibech lever skjult for omverdenen på en lille dansk vadehavs-ø, hvor en gruppe mænd har tilbageholdt ham siden anden verdenskrig. En efterårsnat i 1976 finder en lokal kvinde ham dræbt på stranden. I hans ene lomme ligger båndene, der ikke kun afslører hendes fars brutale fortid, men også det faktum, at flere øboere deltager i forbrydelser mod menneskeheden. Hun kan ikke afsløre fonden, der står bag det hele, uden at afsløre sin far.

Socialpsykolog Louisa Moritz rejser til øen for at deltage i opklaringen af drabet. Sammen med kriminalkommissær Kristian Hansen indfanges Louisa i et net af dystre hemmeligheder og møder hård modstand fra øboerne, der går til ekstremer for at dække over hinanden og en voldsom fortid. Da de finder knoglerester af dræbte soldater på bunden af en brønd, forstår Kristian og Louisa, at svarene på deres spørgsmål vil få vidtrækkende konsekvenser for øens beboere. Det går efterhånden op for Louisa, at sagen trækker dybe spor i hendes egen familie, og at dem, der står hende nærmest, også er skyldige i utilgivelige handlinger.

Flod bygger på virkelige hændelser, rygter og fiktion. Vores fælles fortid. Men Flod fortæller også om historiske begivenheders betydning for enkelte mennesker. Flod er en fortælling om sammenhold og tilgivelse, om sandheder og løgne og om at træffe de rette valg, selvom det sårer dem, man elsker.

Læseoplevelsen

Flod er en vild historie! Den tager udgangspunkt i et af den store verdenshistories mørkeste kapitler 2. verdenskrig, og zoomer så ind på, hvad ”de går og bedriver tiden med” på Rømø dengang og i historiens nutid 1976. Jeg kan godt afsløre, at det ikke er småting!

Historien er klassisk krimi, der starter med et grusomt mord en stormfuld nat på Rømø i 1976. Selvom offeret har boet og arbejdet på øens militære anlæg i årevis, kan myndighederne ikke finde papirer på manden. Eneste kendetegn er to tatoveringer der forbinder ham til den tyske ekstreme højrefløj. Socialpsykologen Louisa Moritz, der er ekspert i grupperinger bliver tilkaldt, for at hjælpe opklaringsarbejdet. Men det skal hurtigt vise sig, at hun ikke er velkommen.

Historien løber over de få hæsblæsende dage, hvor efterforskningen foregår, med flashbacks til fortiden. Det er som at åbne Pandoras æske: Fortidens synder, skeletter, sovende celler og andre hemmeligheder vælter frem.  Nogen vil have sandheden frem, og andre vil for alt i verden bevare den begravet. Og imens tikker uret for efterforskningen og rebene strammes. Den varslede stormflod tager til i styrke, samtidig med at tempoet i fortællingen bliver højere og højere. Dét greb er ret godt tænkt, og Ulrik Lauritzen får virkelig skabt en meget sanselig oplevelse, ved at lade intensiteten i handlingen følge stormen! Det er som om, at uvejrets og Vesterhavets brølen runger i ens ører, mens man lader øjnene flyve hen over de sidste sider. Whooshhh for en dynamisk og underholdende debut med ganske få ankepunkter fra denne læser!