Dæmon

af Ulrik Lauritzen (Forlaget Brændpunkt 2022)

Om bogen

Forlaget skriver b.la.:

Hvert år forsvinder 300.000 børn i Europa.

Efterretningsagent Jacob Moritz har fået nok af modløst eftersøgningsarbejde. Under en samtale i Stammheimfængslet afslører en terrordømt, at Jacobs mor ikke døde i en ulykke, som hans far altid har fortalt, men at hun blev udpeget som forræder. Og drabsmanden er stadig aktiv.

Jacob udlånes til politiet i en lille grænseby i det sydvestlige Danmark, da den syvårige Maria forsvinder. Han har grund til at tro, at samme mand, som dræbte hans mor, er involveret og står bag et omfattende europæisk netværk, der stjæler børn fra børnehjem.

Kriminalkommissær Dagmar Thomasson er flyttet fra sin mand og to døtre i København efter at have stukket en mistænkt ned i en hotelbaggård. Sammen med Jacob søger hun efter den bortførte Maria, da liget af en anden pige dukker op. På pigens krop finder de en besked: Våg over deres børn, for dagen er kommet. Få dage efter dør endnu et barn, og de to efterforskere indser, at sagerne i grænsebyen hænger sammen.

Dæmon udforsker de uafklarede barneskæbner, hævnlyst og vrede.

Dæmon er efterfølgeren til Flod, trilogiens første prisnominerede og anmelderroste bog. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Du kan læse mere på forfatterens hjemmeside

Læseoplevelsen

Jeg var helt pjattet med den første bog i trilogien og har derfor glædet mig meget til efterfølgeren. Et par af de ting som jeg satte størst pris på ved Flod var fortælletempoet og persontegningerne, som var fængende og troværdige. Fortælletempoet er sat lidt ned i denne bog, men plottet består af flere tråde og virker derfor vagere. Til gengæld er forbrydelsen nærmest ubærlig OG de vigtige persontegninger er endnu bedre og skarpere denne gang.

Jeg er mor til tre børn, og kan vitterligt ikke bære tanken om at noget skulle ske dem. Derfor læser jeg aldrig (ingen regler uden undtagelser) noget om børneprostitution, børnehandel, børnevold eller andet misbrug. Jeg kan simpelthen ikke sove for det om natten, hvis jeg gør. Dæmon er mørk og den handler om ondskab mod børn, helt afgjort, men den er ikke udpenslet eller “for meget”. Den handler faktisk lige så meget om at man ikke kan løbe fra sin fortid og at der altid er en regning at betale.

Hovedpersonernes personlige historier ( Jakobs mors mystiske dødsfald og Dagmars søster/skilsmisse-situation) er meget mere synlige i denne bog og man sidder og håber på at de hver især formår at bekæmpe deres indre dæmoner, ligesom man håber at de når at sætte en stopper for deres fælles fjende, for f… hvor er det ondt. Indimellem havde jeg lidt svært ved at holde fokus på sagen, netop pga. af de mange bihistorier, men jeg synes at forfatteren til slut formår at afslutte uden løse ender.

Alt i alt endnu en vellykket krimi fra Ulrik Lauritzens hånd. Det bliver spændende at se, hvordan han afslutter trilogien om grænselandet.

PS.: Man kan sagtens læse bøgerne uafhængigt af hinanden.

Rating: 3.5 out of 5.

Skriv et svar