Om bogen
Fra forlagets beskrivelse:
Universets centrum er en fortælling om to mennesker, der begiver sig ud i det ukendte for at finde nye veje i livets gådefulde labyrint.
Bill er lige kommet hjem fra en dramatisk ekspedition til ødemarken, da hans kone forlader ham. Han beslutter at søge tilflugt på en tyndt befolket ø, hvor han kom som barn, og hvor hans ven nu ligger for døden.
Et andet sted på øen sidder Barbara, der også er i livskrise på grund af et kuldsejlet forhold. Begge forsøger de at finde fodfæste og gøre sig fri af fortiden, og undervejs i romanen krydser deres veje hinanden. Hvad ingen af dem ved, er, at de indgår i et større kredsløb uden for tid og rum, hvor blandt andet et flystyrt og en brækket fod spiller en afgørende rolle.
Universets centrum er en roman om kærlighedens, nuets og nærværets kraft. Det er Jakob Vedelsbys syvende roman siden debuten med digte i tidsskriftet Hvedekorn i 1990. Hans romaner er oversat til en række sprog, bl.a. engelsk, tysk, russisk og kinesisk.
Læseoplevelsen
Sproget i denne korte og fysisk meget lille bog er umiskendeligt poetisk og nøje valgt. Historien kan føles fragmenteret og springende, men ikke på en utryghedsskabende facon. Man fornemmer hele tiden at forfatteren har godt fat i tømmerne og ikke lader læseren alene i et hestehul af ligegyldigheder.
Romanen handler i bund og grund om at komme sig efter et tab, finde tilbage til sig selv og turde åbne sig for kærligheden igen, men romanen rummer masser af elementer fra såvel magisk realisme, som det surrealistiske univers og symbolerne ligefrem står i kø for at blive fortolket. Jeg indrømmer gerne at min indre litteraturstuderende lappede hele molevitten i sig med stort velbehag.
Romanens ramme er den ø begge hovedpersoner vælger som tilflugtssted efter deres livskriser. Den ø er et mikrounivers hvor alt det store og alt det lillebitte udfolder sig. Som sagt er teksten ind mellem springende, men efterhånden som historien skrider frem, falder det hele på plads og giver mening – som efter en god storm.
Bogen er kort, men jeg synes man skal unde sig selv ikke at jappe igennem den – det fortjener din fulde opmærksomhed!