Om bogen (fra forlagets beskrivelse)
Digtsamling skrevet på multirim
Fem unge mennesker sættes sammen i et hemmeligt laboratorium for at undersøge naturen, sig selv og hinanden.
Laboratoriet er fuld af kærlighed, gåder og skjulte passager.
Er universet pixeleret? Kan man bygge en sol? Hvad er en tidskrystal? Og er der en forbindelse mellem universets kræfter og menneskets indre liv?
Alle døgn går ud på at forsøge sig frem.
Læseoplevelsen
Niklas var så sød at sende mig et anmeldereksemplar af sin debutdigtsamling. Jeg er altid klar på en udfordring, og det vidste jeg godt at dette værk ville blive. Digte sat i et videnskabeligt setting skrevet på multirim… Altså Jeg er så langt væk fra min ”læsemæssige comfortzone”, som jeg næsten kan komme.
Jeg elsker lyrik, men de mange videnskabelige termer gjorde at jeg blev noget hæmmet i min læsning – jeg måtte simpelthen slå en del ord op i den venligt anbragte ordliste bagerste i bogen, og det irriterede mig.
Havde jeg kendt ordene, tror jeg at oplevelsen var blevet højnet en del, for de digte som ikke indeholdt mange videnskabelige ord var friske i udtrykket og interessante. Multirim giver en fed rytme i sproget og Niklas er virkelig god til at fange en situation, en sjæl eller en følelse med sine ord. Han har en skarp pen og ideen med digtsamlingen er sjov. Jeg bliver bare kørt træt af alle de ukendte ord, som desværre indimellem skabte en barriere mellem mig og digtene.
Alligevel var det en spændende oplevelse at læse noget, der udfordrer.