Om bogen
Fra forlagets beskrivelse:
Torkild og Martha er begge sidst i tresserne, pensionerede og flyttet i rækkehus i en mindre østjysk landsby. Omgangskredsen er begrænset og pensionisttilværelsen en stille trummerum. Martha er lungesyg og fordriver mest tiden foran fjernsynet, mens Torkild søger tilflugt i sit haveskur, hvor han omgivet af kolber, reagensglas og kemikalier forsøger at genoplive en gammel drøm som amatøropfinder.
Som tiden går, forværres forholdet mellem ægtefællerne. En dag forsvinder Torkilds seks år ældre søster, som han altid har haft et anstrengt forhold til. Torkild har mødt hende kort før hendes forsvinden, og da eftersøgningen er resultatløs, føler han sig sat under mistanke. Kort efter rammer endnu en hændelse nærmiljøet. Det er Torkilds genbo, der pludselig dør. Eller gør han?
Mistroen mellem ægtefællerne vokser, Martha søger støtte hos sønnen Tobias, mens Torkild indleder et skæbnesvangert samarbejde med sin nabo, og snart lurer katastrofen lige om hjørnet.
Læseoplevelsen
Advarsel: Der kan forekomme dét nogle vil kalde spoilers i nedenstående tekst! Derfor starter jeg med stjerner, og så kan man jo stoppe sin læsning her (og få fingre i bogen):
Hvis du ikke har noget imod at læse lidt mere om bogen, så fortsæt endelig.
Jeg var meget optaget af denne bog. Det er en interessant bog at læse, fordi den rummer en mands langsomme forsvinden ind i demensens tågelandskab først set fra mandens egen – og senere sønnens synsvinkel.
Bogen er velskrevet og meget troværdig. Som læser føler man virkelig med Torkild, som bliver mere og mere konfus og sårbar, og som udenforstående er det samtidigt meget let at forstå konen og sønnen.
Bogen fortæller med stor integritet om den dementes følelse af ensomhed og at blive misforstået og komme meget galt afsted. Det er en utrolig empatisk bog som både rummer det allermest triste og mørke, men også en historie om håb, kærlighed og at livet går videre.
Jeg vil anbefale den til alle os med ældre i vores omgangskreds. Det er et emne, vi alle kan blive klogere på.