(Screaming Books 2023)
Om bogen
Forlaget skriver blandt andet om bogen: Værgeløs er en fortælling om, hvordan børn bliver en kampplads, når forældrene er i konflikt. En fortælling om børn, der sidder og venter på en kantsten i regnen når de forvandles til symboler på magt frem for at få lov til at være de mennesker, de er. En fortælling om hverdagens sammenbrud, mørket i vores eget hjem, dem vi elsker, som vender os ryggen.
Værgeløs er en udstilling af menneskets egoisme og fortabte jagt på meningen med livet. Således er det, ud over at være en hjerteskærende fortælling om brudte relationer mellem forældre og børn, også er en historie, der sætter spot på de fejl ’Systemdanmark’ begår igen og igen i fejlslagne forsøg på at hjælpe familier i opbrud.Netop i forlængelse af denne spejling befinder Værgeløs sig i spændingsfeltet mellem socialrealisme og magisk realisme.
Det resulterer i en tekst, der driver sig selv frem i en blanding af rå virkelighed og uvirkelige hændelser, der fungerer som fremkaldervæske over den dybe sorg, som er forbundet med helt eller delvist at miste kontakten til sine børn.
læseoplevelsen
Jeg har ikke andet end gode ting at skrive om romanen Værgeløs!
Det er en rystende læseoplevelse. Det er vanvittig barsk læsning, og jeg havde mange pauser, samtidig med at jeg også var helt utrolig nysgerrig på, hvad der egentligt foregik og nærmest hypnotiseret af forfatters sprog, som står skærende skarpt som solen i januar. Teksten har så mange lag og nuancer at det er umuligt at gengive. Man er nødt til at læse den, for at forstå det. Jeg er en nørd, men alene titlens dobbelthed var nok til at få mig helt op at ringe. Jamen er der noget bedre end en gennemtænkt titel og en tekst som modsvarer det (jeg svarer lige selv: NEJ!)
Forfatter Mette Jensen Hayles skriver dragende, hudløst og til tider helt lyrisk om skilsmissemenneskets skyggesider, og om hvor langt ud vi kan drive os selv og hinanden i forsøg på at… Ja, hvad er det egentligt vi vil? Have magten, bevise at den anden er idioten, skærme børnene, beskytte os selv, ydmyge den anden? Hayles rammer lige lukt ned i det dybeste mørke af det sårede menneske med passager som:
“ Vi var to uafhængige mennesker, der ikke længere havde brug for hinanden. Når vi havde brug for trøst, søgte vi mod hver vores familie eller venner. Når vi havde brug for støtte og opmuntring, forsøgte vi ikke længere at få den hos hinanden. Vi var ikke engang som de par, der ender med bare at være gode venner. Vi var hinandens modstander. Vi var grundlæggende uenige, fordi det er sidste vi havde lyst til var at være enige om noget”.
Jeg er selv skilsmisseramt og hårene rejste sig på armene af mig, mens jeg læste om de følelser et brud giver mellem to mennesker. Jeg kunne genkende sætninger som “ Vores sted var tomt. Det var et dødt sted, og det var der, hun var landet nu”.
Jeg tænkte på alle de skilsmisseramte familier og mennesker. Alle de mænd og kvinder der hver dag skal vælge ordentlighed og samarbejde, frem for at lade sig styre af sine sårede følelser og måske den værste af alle sin sårede stolthed. Jeg tænkte, hvor let det er at forelske sig og være i de kærlige følelser, og hvor svært det er at være i det tomrum, det fravær af kærlighed som opstår når forholdet dør. Hårene på armene lagde sig aldrig ikke ned igen, før jeg lukkede bogen.
For Asgers og Camillas skilsmisse og krig imod hinanden bliver bare mere og mere vanvittig. Det bliver svært – også for læseren at skelne mellem virkelighed og fantasi. For kan man virkelig være så ond mod faren eller moren til ens mest dyrebare? Kan man gå så vidt? Kan det blive så beskidt?
Som handlingen skrider frem bliver linjerne mellem paranoia og virkeligheden mere og mere slørede Og frem mod slutningen skærpes tingene yderligere og man læser i et åndeløs tempo for at finde sandheden.
For mig at se er Værgeløs et stykke fremragende dansk litteratur, og jeg skal have gang i resten af forfatterskabet!