Om bogen
Forlaget skriver b.la.: Forstyrrelsen er en fuldstændig vanvittig historie, en kreativ konstruktion og et apokalyptisk monster. Kort fortalt er det en fremtidsroman, som udspiller sig i 2034. Verden har spaltet sig i to forskellige dimensioner, som kun har berøring med hinanden i et lille område i centrum af Reykjavik, Forstyrrelsen. En mur omgiver området, og kun specialtrænede videnskabsfolk og soldater, såkaldte agenter, bliver sendt derind. En af dem er psykologen Halla, som har specialiseret sig i rumvæsener og sekter, og som i privatlivet har brændt alle broer bag sig. Hendes opgave er at finde agenten F, som har sendt et gådefuldt nødråb fra sig, inden hun forsvandt sporløst.
Bogen er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i år og det er ikke første gang at hans romaner modtager hæder. Hans roman Kvinder fra 2010 var ligeledes nomineret til samme pris, ligesom hans seneste udgivelse – en novellesamling blev indstillet til Den Islandske Litteraturpris. Hans bøger er oversat til over tyve sprog.
Læseoplevelsen
Lad det være sagt med et samme: Jeg er ingen sci-fi ekspert. Jeg ved intet om sorte huller, rumvæsner og videnskab. Jeg ved marginalt mere om teknologi. Eller… jeg ved, hvordan man bruger teknologien sådan til husbehov. Hvordan systemerne er bygget op og algoritmerne fungerer, er mig en gåde. Som de fleste mennesker (tillader jeg mig at tro) er jeg tilfreds, hvis bare det virker. Derfor var første del af den her sorte perle af en bog også svær for mig at læse. I første del præsenteres man for den mystiske “forstyrrelse” som er opstået midt i Reykjavik. Forstyrrelsen er en portal mellem de to forskellige dimensioner som verden har spaltet sig i. I denne del er sproget meget teknisk, uden megen fremdrift, nærmest insisterende på, at man skal fatte hvad der sker.
Det kunne jeg ikke – altså fatte hvad det gik ud på. Så der skete det der ofte gør, når jeg læser noget teknisk som f.eks. vilkår for aftaler omkring brug af data og lignende: Jeg speedlæste igennem det! I slutningen af første del tager historien rigtig fart, historien bliver mere thrilleragtigt, mere syret og man aner at noget er helt galt! Herfra kunne jeg ikke slippe bogen. Jeg var ikke længere mystificeret, men mere hypnotiseret og rædselsslagen.
Forstyrrelsen er en bog som kræver noget af sin læser. Den er en dyster og ildevarslende fortælling om menneskets brug af teknologi og kunstig intelligens. Men kan vel også læses som en slet skjult kritik af menneskets evige hang til at lege gud og vores blinde tro på os selv og egne evner. Jeg må dog tilstå, at jeg også læste den som en påmindelse om altid at læse det med småt, for måske havde jeg opfattet mere af hvad der var ved at ske, hvis jeg havde læst langsommere og mere opmærksomt i starten. Who knows, pludselig var det i hvert fald for sent! Wauw for en læseoplevelse.
Jeg vil anbefale den til alle med hang til sci-fi, thrillers og alle jer der elsker at blive udfordret.