Amigo

af Mikkel Guldager, Forlaget Rød Panda 2022

Om bogen

Forlaget skriver bl.a.:

Et klunset guldaldermaleri på Østerbro fletter uforvarende to umage skæbner sammen. Den ejendommelige Hr. L er skingrende skizofren, besat af Preben Elkjær og lever på kanten af samfundet. 

Hans modstykke er den middelmådige Østerbro-digter med Birkenstock-sandaler, William Kruse, der i sin kamp for at slå igennem pludselig øjner litterære muligheder i Hr. L’s skæve person. 

De to mænds forskellige interesserer i maleriet og ikke mindst hinanden skaber tiltagende udfordringer, der kulminerer da en gammel ven uventet dukker op. 

Amigo er en skæv og tankevækkende roman om mødet mellem to mennesker på hver sin side af samfundet. En fortælling, der sætter et interessant fokus på kontrasten mellem de gode intentioner og det selviske i mennesket. 

Læseoplevelsen

Jeg er vild med historier, som belyser kultursammenstød og giver mig indblik i liv, som ligger langt fra mit eget. Derfor var jeg også glad for at få Mikkel Guldagers nyeste roman tilsendt, fordi den netop kredser om, hvordan to mennesker oplever et møde og det ofte paradoksale i vores intentioner og vores faktiske handlinger.

Man følger begge hovedpersoner og får således to forskellige perspektiver på historien. Hr. L, som er skizofren bekæmper sine indre dæmoner og ikke mindst det samfund, som han (med god grund) føler sig sat uden for med alt for meget sprut. Han er alvorlig syg og måske også en kommentar til vores psykiatris mange mangler, for han er, skal det vise sig til fare for både sig selv og andre. William Kruse er en type, jeg ofte har hørt og læst om, men aldrig faktisk er stødt på (men der er også langt fra Randers til Østerbro); selverklæret intellektuel forfatter, tilsyneladende uden særligt talent, men med privilegier og opfattelsen af “at have ret til” givet til sig i dåbsgave .

Mikkel Guldager skildrer de to typer rigtig fint med mange typemarkører; Fedtet faktapose/ Mads Nørgaard-net og en hel borgmesterstang/ kaffe lavet på Madame blå. De er lige så forskellige som dag og nat. De står så at sige i hver sin ende af Maslows behovspyramide, og alligevel ønsker de begge det samme nemlig et bedre liv. William Kruse ønsker at blive anerkendt som forfatter og Mr. L ønsker at blive anerkendt som menneske. Bogen viser, hvordan arv og miljø udstikker vores liv og hvor pokkers svært det er at forstå andre og anerkende deres ønske om noget bedre som ligeværdigt med vores eget.

Jeg vil ikke spoile for meget, men kun sige at det er både underholdende og sommetider rørende at følge den uge hvor K og L følges ad og selv om ingen af dem er specielt elskelige, så ender man alligevel med at håbe på det bedste for dem hver især.

Jeg blev ret overrasket over slutningen og endnu ved jeg ikke helt hvad jeg skal mene om den – men det er fint, så er der lidt at reflektere over.

Stjernedrys

Skriv et svar