Om bogen
Forlaget skriver b.la.:
En morgen går niårige Elsa for første gang alene ud til familiens rensdyrfold. Men da hun kommer frem til gærdet, venter der hende et frygteligt syn. Hendes egen rensdyrkalv, Nástegallu, ligger død på jorden. En mand fra en nærliggende by står bøjet over kalven, han har dens øre i munden og en blodig kniv i hånden. Da manden opdager Elsa, skræmmer han hende til tavshed. Det ville heller ikke nytte noget at anmelde det til politiet. De er ligeglade.
De har hundredvis af anmeldelser om mishandlede rener, der rubriceres som ’ulovlig jagt’, ikke ’hadforbrydelser. Men når man angriber og mishandler de forsvarsløse, tavse rensdyr, angriber man selve livsnerven i den samiske kultur.
Truslerne forandrer Elsas liv, og som en konstant påmindelse om overgrebet bærer hun det afskårne øre på sig. Mens familien og slægten kæmper for retfærdighed, fortsætter forbrydelserne i Grænselandet år efter år, og desperationen breder sig.
Læseoplevelsen
Jeg kendte meget lidt til samernes vilkår, inden jeg læste “Bytte” af Ann-Helén Laestadius. Bogen vandt “Årets bog i Sverige” sidste år og Netflix planlægger en filmatisering med premiere i 2024, så jeg havde ret høje forventninger til bogen.
Jeg må sige at mine høje forventninger blev indfriet – og så lidt til. Historien er tre-delt (2008, 2018 og 2019) og starter med niårige Elsas første møde med uretfærdighed og ondskab i form af Robert Isakson. Dette møde præger hele hendes barndom og gennem historien udrulles den chikane og det had, som presser den samiske kultur og mange unge samer så langt ud, at nogle vælger selvmord som udvej, mens andre simpelthen giver op og forlader deres arv og traditioner for at undgå et liv fyldt med ydmygelser, angst og diskrimination. Samtidigt belyser den også virkeligt fint de konservative kræfter, som kan vanskeliggøre udvikling i en meget traditionel og patriarkalsk kultur som den samiske.
Det er barsk læsning, for det er altid hårdt at læse om uretfærdighed, manglende respekt, vold, had og fremmedgørelse. Elsas historie er meget gribende, og man skal være lavet af sten for ikke at blive berørt af det minefelt hun står i. Det er en moderne og bevægende coming of age fortælling i en setting, jeg aldrig er stødt på før.
Sproget i romanen er smuk, enkelt og samtidig utroligt visuelt. Alle nuancer af mørket i det mørke nord rulles ud lige så klart som nordlys.
Jeg vil slutte med at give min varmeste anbefalinger til både yngre og ældre læsere. Romanen er den slags, som gør sine læsere klogere på verden, og jeg er sikker på at det bliver en ny klassiker i skandinavisk litteratur.