af Anne-Louise Hansen (Forlaget Republik 2021)
Om bogen
Fra forlagets beskrivelse:
I SUPER møder vi seks forskellige mennesker i fem fortællinger, der kan stå alene, men samtidig rækker tentakler ind i hinanden. Nogle er aldrig kommet ud af børneværelset, hvor de stadig prøver at designe deres liv som et computerspil. Nogle prøver at stille skarpt på verdenen, men får blikket sløret af liderlighed. Nogle har givet op, og andre har slået sig til tåls. Alle bevæger de sig rundt i en fortegnet, forstørret og forvrænget børneunivers, som de har svært ved at slippe ud af.
Stine styrter ud i nattelivet i sine Jimmy Choos efter sin vagt som handicaphjælper, Smølfeskæg ser sig selv som en player, men mærker sit slimsuit snære, og den fede, fallerede kunstner Mathias arbejder på sit performanceprojekt, der skal give ham et gennembrud. Men der er også håb, for drengen Zach er endnu ikke helt korrumperet, og Leif og Birgit kan måske stadig holde af hinanden, selvom erotikken for længst er sivet ud i tilbygningen. Seks mennesker, der prøver at finde vej i livet i den miniputstorby, vi kalder Aarhus.
SUPER er en genrerunddans af roman, teater, tegneserie, poesi og popart. Den består af fem fortællinger, der kredser som satellitter om en central fortælling om at blive voksen, i et sprog, der lige så ofte er slikkepindssødt, som det er pissurt. Alt sammen skrevet i den forbudte skrifttype Comic Sans.
Læseoplevelsen
Jeg elsker de der historier der griber ind i hinanden, hvor personerne vader ind og ud af hinandens liv og viser, hvordan vi hver især påvirker hinanden. Og det var egentligt også det jeg troede at denne bog var…. Det er den også, men den er absolut ikke hverken specielt sammenhængende eller let tilgængelig – måske lidt ligesom det moderne voksenliv?
Bogen er opdelt i 5 kapitler med 6 forskellige hovedpersoner. Personerne er vidt forskellige steder i livet og vidt forskellige steder på den sociale rangstige, men alle slås de på det ene eller det andet plan med begrebet at blive/være/forblive voksen. Det er et interessant og for mange moderne mennesker et uudtømmelig emne. På den ene side kan vi ikke vente med at blive voksen og “blive os selv”. Men når vi så (formelt) er det, så skal vi lære at udholde den vi er, og vi skal kunne håndtere alt det der følger med det forjættede voksenliv… inklusive ansvarlighed, kedsomhed og forfald. Det er ikke let, og da slet ikke for os forkælede moderne mennesker, der er opvoksede i den tro at verden ligger for vores fødder, og bare venter på at vi udfolder vores genialitet.
Nå, men jeg fortaber mig. Det samme gør personerne i bogen lidt eller også var det mig, der fortabte mig i læsningen…Jeg er sgisme i tvivl… Som sagt denne bog er ikke let. Sproget er skarpt og ligepå, til tider grænsende til det groteske. Det samme er personerne, men de står ikke skarpt frem, selvom man i nogle situationer kommer meget tæt på dem.
Det er virkelig en hypermoderne og meget eksperimenterende roman. Men jeg synes, at den på fornem vis viser det moderne menneskes kamp for at være til og høre til. Man kan så nemt blive væk….
Jeg vil anbefale den til den drevne læser som gerne vil udfordres i sin læsning.