af Christina Baker Kline (Gads forlag 2022)
Om bogen
Fra forlagets beskrivelse:
Da den unge præstedatter Evangeline bliver forført og gjort gravid af sin arbejdsgivers søn, bliver hun fyret og sendt til det uhyggelige Newgate-fængsel i London. Efter flere måneder bliver hun dømt og sendt af sted til en af Englands straffefangekolonier i Australien.
Undervejs bliver Evangeline gode venner med Hazel, som er en dygtig jordemoder med viden om urter.
Selvom Australien har været hjem for det aboriginske folk i mere end 50.000 år, opfatter den britiske regering i 1840’erne dem som en pestilens, der blot skal skaffes af vejen. Derfor er store grupper mennesker blevet fordrevet fra deres hjem, og landet er overtaget af hvide kolonister.
En af de tvangsforflyttede er den forældreløse stammelederdatter Mathinna, hvis vej Hazel krydser. Hun er blevet adopteret af guvernøren og er nu tvunget til at leve efter den engelske levevis.
Romanen skildrer de kvinders tre skæbner og et mørkt kapitel i verdenshistorien, Men samtidig viser den også, at der trods af modgang og ondskab vil nyt liv spire frem, og at mennesker med deres venskaber vil præge hinandens liv for altid.
Læseoplevelsen
Jeg er vild med store episke fortællinger. Jeg har virkelig et blødt punkt for skæbne-historier og elsker en stærk heltinde. I denne roman møder vi tre af slagsen. Deres veje krydser hinanden gennem romanen og de påvirker hinandens livsbaner med disse møder.
De engelske straffekolonier i Australien er ikke et emne, jeg ved meget om – til trods for jeg har besøgt kontinentet. Ofte synes jeg også, at den slags historier tager udgangspunkt i mænds oplevelser, hvilket også er interessant – men hvor er det dejligt, at forfatteren endnu en gang fortæller om kvindernes liv. Ligeledes er det meget spændende at læse om nogle af de mørke kapitler i vores fælles historie, som måske ikke tidligere har fået så meget opmærksomhed.
Man følger som nævnt de tre kvinder startende med Evangeline en præstedatter, der er nødt til at ernære sig som guvernante. Hun forelsker sig i husets søn, hvilket ender med at hun ryger i fængsel gravid og dømt for mordforsøg. At følge præstedatterens sociale deroute og skæbne er interessant og rørende, men vi har set det før i andre forklædninger. (Alt for) mange litterære og virkelige kvinder er endt med ingenting efter at være blevet forført.
Derfor synes jeg, at de to andre kvinder er mere spændende: Hazel den omsorgssvigtede, men seje og dygtige pige og Mathinna den forældreløse stammelederdatter der “adopteres” af guvernørparret, ikke fordi de har et stort social hjerte men mere for at underholde deres gæster.
Det er både hjerteskærende at læse om de grusomheder, den dumhed og den massive uvidenhed kvinderne bliver mødt med, og man håber hele tiden på at de klarer sig igennem i den nye verden.
Sproget er, som i forfatterens sidste roman, flot, malende og flydende og karaktererne er som sagt interessante omend en smule overfladiske. Jeg er sådan en læser, som rigtig gerne vil forstå personerne og deres bevæggrunde. Derfor ville jeg gerne have lært kvinderne lidt bedre at kende.
Det er der står stærkest i romanen er dens klokkeklare budskab om forbundethed; at vi hver især holder hinandens liv i vores hænder, og at vores handlinger kan betyde live eller død for en anden.
Alt i alt en rigtig gedigen og underholdende læseoplevelse som ville begejstre både Klines fans og andre historisk interesserede læsere.