af Henriette Borup Borregaard (2021)
Om bogen
Wi-Fi er en novellesamling bestående af ni noveller, der alle foregår i en (noget dystopisk) fremtid, hvor den analoge verden er fusioneret med den digitale.
Man møder bla. parret på date, som har mere travlt med uploads og likes end hinanden og maden, manden der oplever nærhed for første gang i lang tid pga. et IT-nedbrud, Kvinden der tager hævn over sine krænkere på nettet og moren der der fortæller den sørgelige historie om unikke Richard.
Bag på bogen står b.la.: “Du vil blive tvunget til at stille spørgsmålstegn ved din digitale dannelse og reflektere over, hvor den højteknologiske hverdag kan tage os hen. Veje vil mødes, skilles og for evigt ændres. Alt sammen på grund af Wi-Fi.”
Læseoplevelsen
Jeg har fået bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forfatteren Det er Henriette Borup Borregaards debut som forfatter og jeg synes, at hun formår at få skabt nogle små fine, men skræmmende indblik i en verden, hvor teknologien er gud og mennesket blot en forbruger af selvsamme.
At skrive korte noveller er en svær disciplin, fordi man har så få ord til sin rådighed, men så meget på hjertet. Det gælder også for Borup, og i de fleste af novellerne køber jeg ind på historiens præmis, og gyser over fraværet af menneskelighed. Hendes sprog er foranderligt og hver novelle har sin helt egen stemning og sprog-nuance. Det er ganske elegant.
Min umiddelbare favorit er “Richard” en bittersød fortælling om et højt elsket barn med en talefejl, som har svært ved at klare sig i den virkelige verden, og derfor søger ind på nettet, hvor han kan finde andre enspændere. Sproget i lige den her novelle er så fint, at jeg er nødt til at dele lidt:
“Men internettet er grænseløst og spandt sig om Richard og krævede al hans tid”.
fra novellen “Richard”
Også novellen “Enheder” (igen om et barn) gav mig kuldegysninger, for tænk, hvis vores verden var så ensporet. Men også andre noveller får læseren til at stoppe op og reflektere over hvad skærmen gør ved de menneskelige relationer og den menneskelige psyke. Midt i samlingen er “For evigt”. Den er skrevet som chatbeskeder på en dating-app. Formen er sjov og historien tragikomisk.
Den sidste af de ni noveller som jeg vil nævne er “Singleliv”, den håber jeg at alle unge (og de lidt ældre) på vej ud på en blind date, vil læse. Den fortæller nemlig om, hvad man risikerer at gå glip af, hvis man ikke ser op fra sin skærm og ind i den andens øjne.
Jeg har luret på forfatterens instagram, at hun har udviklet undervisningsmateriale til novellerne, og jeg tænker at de vil være perfekte til undervisningsbrug, men bestemt også til en almindelig snak hjemme i stuerne om digital dannelse og værdien af det “gammeldags” analoge. Hver ting til sin tid, som man siger.