Om at finde ro, livsglæde og kærlighed – og finde hjem

Af Rikke Rose Rasmussen
Da Rikke Rose Rasmussen skrev til mig og spurgte om jeg ville læse hendes bog, startede jeg med at tjekke hendes hjemmeside. Det gjorde jeg fordi jeg typisk ikke er fan af selvhjælpsbøger, og jeg ville ikke spilde hverken hendes eller min tid. Men Rikkes hjemmeside er et varmt, feminint og meget hmmm… hjemligt univers – og helt ærligt; det sidste års tid har været umanerligt hårdt på flere fronter, så havde behov for lidt koncentreret eftertænksomhed.
Derfor sagde jeg ja tak, og her godt en måned efter modtagelse er jeg ved at være klar med en anmeldelse. Det skal siges at jeg ikke har arbejdet med alle bogens temaer, men jeg har læst bogen igennem og har arbejdet med dét emne (livsglæde), som føltes rigtigt lige nu.
Bogen er inddelt i kapitler med forskellige temaer, som hver især indbyder til en stille stund med eftertænksomhed og fordybelse i dit eget selskab. Fælles for bogens temaer er budskabet om at stå ved sig selv og komme overens med den man er. Bogen er dejligt befriet for alt det der hurlumhej med at blive den bedste version af sig selv ved selvoptimering og/eller strenge regimer af selvudvikling frem mod perfektion. Den slags er jeg simpelthen så dårlig til, måske er jeg simpelthen for doven 😉
Bogen er på sin vis enorm feminin, i det den nudger mere end den skubber, presser og pacer. Men det er en form som passer mig godt, der er rigeligt med det andet i vores samfund.
Hvert kapitel indeholder: Inspirerende tekster, visualiseringsrejser, billeder til inspiration, reflektionsspørgsmål og et lille eventyr der samler essensen fra kapitlet.
I starten af bogen er der en lille manual, der giver forslag til, hvordan man kan bruge bogens værktøjer. B.la. er der flere visualiseringsrejser som Rikke foreslår at man kan indtale og afspille for sig selv, så det bliver til en guidet meditation. Det har jeg ikke prøvet, men det er kun fordi jeg ikke kan lide at høre min egen stemme ”på bånd”, så når jeg går i gang med et nyt emne til efteråret, vil jeg bede min mand om at indtale den korte tekst til mig. På den måde vil jeg nyde at lytte til teksterne og det fortjener de, for de er empatiske, varme og ikke spor ”tuttenuttede” som nogle visualiseringer kan være.
Jeg har dyrket yoga i mange år, og har efterhånden lyttet til min andel af dårlige guidede meditationer, derfor er jeg også meget begejstret for Rikkes stil. Det er nemlig ikke fordi den ikke rummer den grundessens af spiritualisme som visualiseringer ofte gør, der er heller ingen mangel på smukke indre billeder, men det hele har rødder i naturen og i empowerment-tanken, så derfor skal du ikke bare ”gå op ad en trappe og ud ad en dør”, men faktisk overveje hvem, hvad og hvorfor. Derfor bliver det for mig, lidt mere end ”ren hygge”.
Det gør hendes refleksionsspørgsmål også! Faktisk er de grunden til at jeg ikke har villet anmelde bogen før nu. De bider altså lidt, man skal lige tænke sig om og tage sig tid til refleksion. Nu er det ikke sådan, at jeg med ”bider”, mener flænser din sjæl op og sender dig ud hvor du ikke kan bunde. De napper, men napper kærligt og med de bedste intentioner, det kan mærkes!
Men uanset hvor kærligt det er, så rammer Rikkes tekster noget og de provokerer en reaktion, som for mit vedkommende godt kunne ende ud i en refleksion over flere dage – men det er jo godt, for det har jeg (og sikkert også mange andre) brug for.
Jeg har som sagt kun arbejdet grundigt med et emne, men jeg vil glæde mig til næste omgang. Hvis jeg skal kommentere på noget som kunne være bedre, skulle det være indpakningen (og det skammer jeg mig næsten over at sige). Rikke har selv udgivet bogen og hendes billeder er smukke og fine, men kvaliteten kunne være skarpere, så jeg vil sådan ønske for bogen at et forlag/grafiker ville stramme den detalje op, for så har vi en helstøbt, gennemtænkt og helt igennem skøn selvudviklingsbog, der faktisk rykker noget hos sine læsere. Tak til Rikke fordi jeg måtte læse med.
Jeg vil anbefale den til dig der er lidt lost i livet og/eller har brug for at kærligt puf. Den kunne også med held bruges mellem veninder eller måske i et (selv)terapiforløb.