På denne side vil jeg skrivende (ikke løbende) føje til listen over de bøger jeg læser.
Jeg har i forrige årtusinde læst litteraturvidenskab, men har i mange år
arbejdet inden for folkeoplysningen med at lære ordblinde og læsesvage unge og ældre til at blive læsere i bred forstand. Nødvendigheden af at kunne læse er en af de kæpheste, som jeg nægter at stige ned fra – ikke mindst fordi evnen til at læse, åbner døren til litteraturens – og dermed vores medmenneskers verdener.
Man bliver kun rigere og klogere af at læse.
Selv læser jeg både med øjnene og ørerne… Ja jeg kan slet ikke lade være,
heller ikke med at forsøge at inspirere andre til at komme ind i bøgernes
verden. Det er derfor, at jeg starter denne krog af nettet; for at give mine
bogoplevelser videre, og forhåbentlig komme i kontakt med ligesindede.
Alle de bøger jeg læser, og anmelder her på bloggen, har jeg selv valgt at
læse og anmeldelserne vil være 100 % ærlige.
Bøgerne kan være købt, lånt eller tilsendt som anmeldereksemplar, når det
sidste er tilfældet, vil det være angivet tydeligt.
Jeg håber, du vil finde inspiration og hyggelige stunder her og på min
instagram-profil til lænestolens bedste læseoplevelser.
– Just follow my read