Om bogen
Forlaget skriver: Hvad vil det sige at være menneske?
Omgivet af affald vokser en ræveunge op i en rundkørsel i provinsen. På afstand betragter han os, de mystiske tobenede, indtil han får et ønske om at lære mere for at kunne forstå vores tilværelse, og han føres ud på en farefuld jagt efter indsigt.
Inde i storbyen finder vi Palle, en ældre mand med ar på sjælen og en falmet livsgnist, hvis liv er gået i stå. Hver fredag på det samme klokkeslæt sætter han sig på bænken overfor sin opgang og venter … Men på hvad?
Vore heltes veje mødes og forenes i et venskab, der tager os med på en rejse med naive briller og kække prik til vores dagligdag, imens et liv med sorger og tab pakkes ud og viser, at dyrenes kamp for overlevelse måske ikke befinder sig så fjernt fra vores egen.
Læseoplevelsen
Det her er en sjov og anderledes læseoplevelse. Perspektivet er en ung rævs, som vælger at nærme sig menneskets verden både i adfærd og sprog! Ja, ræven kan tale med mennesker. Det er sjovt at lege med det perspektiv, altså dyrenes blik på os, ikke fordi det er smigrende, men det havde jeg egentligt heller ikke ventet. Det er nu heller ikke fordi, at det er et specielt hårdt og fordømmende blik – det er faktisk både tålmodigt og tilgivende.
Præmissen er eventyrlig og uvant. Sproget er meget fabulerende og der er mange skægge bipersoner/dyr. Det minder meget om en bog for børn, men det er den lidt lang til egentligt at være. Jeg kan virkelig godt lide ideen. Historierne er interessante og gode, men jeg synes, at bogen er for lang og det er lidt ærgerligt.