om bogen
Forlaget skriver b.la.: De sårbare er en fortælling om den unge Martin, som kæmper med at holde sammen på sig selv og sin hverdag som HF-studerende. Martin har svært ved at sige fra, specielt over for den skønne Elena, der udnytter hans svaghed.
Martin oplever en stigende uro i kroppen, inden det til sidst bryder ud i voldsomme angstanfald. Hans hverdag præges herefter i stigende grad af forsømmelser, angst og dårlige valg, der omfatter større mængder alkohol sammen med vennen Elias, der også er udfordret af livet. Efter samråd med studievejlederen Askur søger Martin hjælp hos en psykolog. Kan det være hans redningsplanke?
Læseoplevelsen
Jeg har selv angst tæt inde på livet og var derfor meget spændt på at læse Thomas Alexander Jensens roman. Han har tidligere skrevet to digtsamlinger som begge har fået gode anmeldelser. Bl.a. nævnes det at digtene er meget ærlige. Den fine egenskab tager han med over i prosaens verden.
Det billede der bliver tegnet af hovedpersonen Martin, virker både autentisk og meget troværdig. Romanen giver et godt billede ind i en verden, vi desværre hører mere og mere om i nyhederne. I medierne tegnes et billede af unge der ikke trives og kæmper med psykiske udfordringer. I romanen møder man de unge, og får måske et indblik ind i hvad disse udfordringer så består af, og hvordan de unge i romanen forsøger at kapere dem.
Det er bestemt ikke hyggelæsning, men et liv med angst er heller ikke hyggeligt. Jeg er ret sikker på, at nogen mennesker vil tænke at nogle af personerne er fortegnede eller urealistiske. Det er mennesker som aldrig har mødt en pige med borderline eller en fyr med ptsd i virkeligheden (mine fortolkninger!).
Indimellem oplevede jeg teksten som en smule usammenhængende, men mens jeg sidder og skriver dette, kan jeg ikke lade være med at få den tanke, at det måske er en pointe fra forfatteren? Måske føles et liv med angst til tider fragmenteret?
Jeg vil anbefale bogen til alle der er i kontakt med unge. Især hvis du er pårørende til eller arbejder med sårbare unge.