Datteren

Sidste bind i serien om slægten Neshov.
Efter Marigods død finder Torunn sig langsomt til pas i sit nye liv som gårdejer og ejer af bedemandsforretningen. På plejehjemmet bor hendes farfar og er glad og tilfreds med sin tilværelse. I København er Erland og hans store familie ved at finde ro i den nye pragtvilla. Torunn er stadig single, men måske kan den nye præst Frank Skår lave om det?

Jeg har hørt om et fænomen kaldet #readgret. Det dækker vist over, hvis man “kommer til” at læse en bog for hurtigt, eller hvis man burde læst den for længst. Efter at have læst sidste del i den ellers meget velskrevne, underholdende og elskelige serie om slægten Neshov, tænker jeg om hashtagget også kan bruges om en bog, man godt kunne have været foruden?

Anne Ragde skriver stadig aldeles godt, men jeg synes desværre ikke at der er så meget fyld tilbage i den norske suppe. Det bliver lidt ligegyldigt, og det er ærgerligt for de øvrige bøger er meget læseværdige. Læs den, hvis du er fan af serien, og liiige skal have den sidste olie med

Rating

Skriv et svar