Om bogen
DÉT DØGN, DA …… Yvonne for alvor fandt ud af, hvorfor Harry havde fået forlænget pausen på sit natarbejde –
DÉT DØGN, DA …… Harry ville begynde et nyt liv, selv om Henning var usympatisk uinteresseret –
DÉT DØGN, DA …… det anonyme værtshus Kik-ind med ét slag blev kendt i byen –
DÉT DØGN, DA …… det regnede det meste af tiden og en 80-årig invalidepensionist fra Bramming blev millionær i tips.
En historie om et ganske almindeligt regnfuldt døgn på Vesterbro i København. Almindeligt for alle andre end Yvonne, Harry og Bente.
Læseoplevelsen
Jeg har aldrig læst en Dan Turèll krimi før. Jeg har læst hans digte og jeg holder meget af dem og deres vibe. “Mest af alt holder jeg af hverdagen” er et af hans kendte citater og selvom der tilsyneladende er meget lidt at holde af på 1990’ernes Vesterbro, så emmer romanen her af hverdag – den slags man ikke holder af. Vi ramler ind i en af de dage, hvor det ikke vil stoppe med at regne, hvor folk fryser og er ligeglade, og nogen lige har fundet ud ad at partneren er utro. Sproget i romanen er silende som den kolde regn og personerne virker kyniske og forråede. Det er vitterligt et barsk portræt af en storby og dens indbyggere.
“En lille beskidt historie” er romanen blevet kaldt, og det er en beskidt historie om forbuden kærlighed, som måske ikke er såååå hed igen, om såret stolthed, om dumstolthed, om ludere, lommetyve og alkoholikere i et miljø fra før Vesterbro blev mondænt. Det er en svirretur gennem de bruneste værtshuse i staden. Det er historien om, at nogen gange har man virkelig ikke en chance i livet, fordi nogen er mere snu og kynisk. Det er historien om at nogen gange vender lykken så hurtigt, at man falder af jordens overflade. Det er historien om at der ikke findes retfærdighed, kun tilfældigheder. C’est la vie og sådan er det!