Om bogen
Forlaget skriver b.la.:
DET SOM INGEN HØRTE er andet bind i trilogien om Monica.
I bind et hører vi om alle de udfordringer, der følger med at vokse op i en familie, hvor kærligheden ikke har noget sprog, hvor det vilkår gør, at døren til en krænker står åben, og siden hører vi om, hvilke senfølger det har for Monicas liv, og for de valg hun træffer.
I bind to følger vi Monicas rejse videre i livet, vi ser og mærker, at hun tager kampen op, oplever hvordan hun tager livtag med det, som præsenterer sig på den vej, hun vælger, da det går op for hende, at hun faktisk har et valg. Monica er stærk og målrettet. Utrætteligt fortsætter hun mod et bedre hele. Og stadig byder livet hende udfordringer, stadig er der så meget, hun skal lære om sig selv.
læseoplevelsen
Jeg var meget berørt og optaget, da jeg læste første bind i trilogien om Monika. Derfor var jeg også meget spændt på næste bind i historien om hendes liv.
Bind 2 tager teten op, hvor bind 1 slap og Monika er netop hjemvendt fra USA bærende på umenneskelige sår på sjælen og sin toårige på armen.
Hjemme i Danmark skal hun finde sig selv og en vej igennem de sjælesår og ar hun bærer, de svigt og de overgreb hun har været udsat for, samtidig med at hun skal være en god mor for sin lille pige. Det er selvsagt en næsten umulig opgave, men hun gør sit bedste – også langt mere end andre ville have kunnet. Og selv om hun indimellem falder i med alkohol, stoffer og uholdbare relationer er bogen et vidnesbyrd om en kvindes kamp for at overleve på trods og pga. kærlighed til sine børn.
Det er vanvittigt rørende -, men også lidt hård læsning, for bogen viser meget tæt på de trin mennesker med senfølger af omsorgssvigt, overgreb og vold skal igennem i kampen for at få et godt liv.
Den sidste bog anbefalede jeg til alle der har med børn at gøre. Det samme gør sig gældende her – men nu vil jeg bede læserne huske at disse børn også bliver ældre og måske forældre, og hvor vigtigt det er, at vi har øje for tegnene og taler om det.