Fra forlagets beskrivelse:
Talemåder til enhver lejlighed er en roman om en usandsynlig familie, der finder sammen på trods af deres forskelligheder.
37-årige Alexander bor i en villa i Marselisborg i Aarhus med sin mor Elinor. Moren er på det seneste begyndt at glemme ting, så Alexander ansætter en hjælper, Vivi.
Vivi viser sig imidlertid at være lidt af en udfordring, der bringer uro og forstyrrelser ind i Alexanders stille liv. Og hendes tiårige datter, Aia, er heller ikke let at komme udenom.
Det er en humoristisk og varm roman om længsler og venskab. Om at gøre alle sine indkøb i Salling, om det gode ved at læse skønlitteratur og om at bygge modeltog.
Læseoplevelsen
Det her er en rigtig hyggelig og fin læseoplevelse! Claus Schjødts debutroman er befolket med let elskelige personer, som er fint optegnede i denne korte, men meget velfortalte roman.
Alexander der stadig bor hjemme hos sin demente mor, bruger det meste af sin tid på hende og sit livsprojekt – et togbane projekt der fylder hele kælderen i den store Marselisborg villa. Alexander er et vanedyr, på fornavn med ekspedienterne i Salling og næsten jomfru, en rigtig typisk feel-good antihelt-helt. Han er genert, sær og egen. Han trænger til at blive rystet og bliver det. Dels bliver han rystet af Elinors stadige mere ustabile hukommelse og opførsel. Gennem hele bogen mærker man hans sorg over morens stille forfald.
Det er Elinor, som bogen tager sit navn fra. Hun elsker talemåder og derfor genbesøger man flere af dem gennem bogen, og det er virkelig en fornøjelse for en sprog-elsker at blive mindet om dem: Bogen allersidste linje lyder: “ Den, der leder efter bekymringer, finder dem nok”. Så sandt, så sandt, men de øvrige karakterer lader til at have bekymringer nok, også uden at opsøge dem.
Vivi autodidakt hjemmehjælper og livsmester bor med en voldelig type og frygter for sin 10 årige datters sikkerhed, hvis hun er alene med ham. Derfor tager hun hende med på arbejde. Elinor er helt ok med det, men Alexander vil ikke forstyrres – derfor stikker han Aia en bog en af de første dage hun er der. Aia er lidt ordblind, men fortaber sig alligevel i bogen og et venskab mellem den venneløse pige og den voksne enspænder er født.
Det er en let læst bog, men dens tematikker er egentligt ret tunge; ensomhed, demens, venskab, tab, længsler og relationer. Det til trods synes jeg, at forfatteren formår at behandle dem, så man er underholdt samtidig med, at man udmærket fornemmer tyngden og netop det giver fin rum til refleksion.
Og som jeg nævnte i mit opslag på Some, så er romanen også en hyldest til det at læse skønlitteratur og dét smelter altid mit hjerte! Jeg slutter med et citat mere, og finder 4 flotte stjerner frem til debutromanen – jeg håber at forfatteren har mere oppe i ærmet.
“Derfor kunne jeg heller ikke drømme om at afbryde en læser, der er opslugt af sin bog. Kun få ting i denne verden er vigtigere end at læse”.
Talemåder til enhver lejlighed s.76
Tak fordi jeg måtte læse med!