Af Anne Zenon (Brændpunkt 4. november 2021)
Om Bogen
Hvad stiller man op, når man bliver anklaget for vold overfor sit eget barn?
Skolelæreren Lotte får et opkald fra kommunen med mistanke om, at hun har slået sin søn. Selvom kommunen tror, at der er tale om chikane, så har de rettet blikket mod familien, og Lotte tvivler mere og mere på sin rolle som mor i takt med, at eksmanden presser hende der, hvor det gør mest ondt.
Digtromanen skifter mellem tre tidsspor. Fra nutidens kamp om børnene kommer vi tilbage til dengang, Lotte møder børnenes far, hvor hun lader sig overbevise om, at hun har fundet manden i sit liv. Bogens tredje spor handler om Lottes opvækst i en familie med fysisk og psykisk vold, hvor hun skal være sød og finde sig i hvad som helst, mens forældrene kan sole sig i at tage sig af svage børn.
Der er nogen der siger er en digtroman om, hvordan man finder troen på sig selv, mens man bliver pillet fra hinanden med brutal manipulation i de nærmeste relationer.
Læseoplevelsen
Et hug! Jeg læste den her bog i et langt hug en torsdag aften, mens huset summede omkring min læsekrog.
Jeg elsker lyrik, men læser det for lidt. En digtroman er en perfekt hybrid. Især da når det er gjort så elegant, som Anne Zenon formår i den lille perle af en digtroman om Lotte, der i kølvandet på en skilsmisse pludselig bliver ramt på alle de ømme punkter, som hun i fortrolighed og tillid har afsløret for sin eksmand Stefan, dengang de var forelskede og et par. Dengang var det dem mod verden, nu skyr Stefan ingen midler for at vinde over hende. Han kender hende, som kun elskende kender hinanden – derfor ved han også alt om, hvad der trigger hende, og et efter et springer fortidens sår op, og Lottes indre bomber springer.
Bogen er ikke lang, men historien er fyldig, og sproget er perfekt tempereret. Tiden i dens selskab glider afsted som på rulleskøjter, ligesom Lottes berusede hjerne, da Stefan frier til hende. I det hele taget er det en rigtig lækkerbisken for os, der elsker sprog. Der er så mange sprog-safirer gemt på linjerne, og så meget handling skjult mellem dem.
Det er i virkeligheden ret hårde og svære emner Anne Zenon tager op, og kunstgrebet med at benytte tre tidsspor giver både dybe og volumen til karaktererne, samtidig med at det bidrager til både forståelse og dynamik.
Masser af udelt begejstring og varme anbefalinger herfra. Anne Zenon har en ganske særlig stil, som denne her læser vil glæde sig til meget mere af. Tak for muligheden for at læse med til forfatteren og forlaget Brændpunkt