I weekenden besøgte jeg for første gang krimimessen i Horsens. Det var lidt et tilfælde; jeg var i byen med en kær veninde på vores årlige tur, og af mange (mest praktiske) årsager, endte vi midt imellem vores bopæle nemlig i Horsens.
Stedet vi overnattede, skulle rømmes allerede om formiddagen, så vi havde de muligheder, at vi enten kunne spise endnu et stort måltid, gå en tur i en meget lukket by, begive os uden for byen eller besøge fængslet, der i denne weekend husede den årlige krimimesse – heldigvis for maver, fodtøj og fordomme blev det fængslet!
Jeg læser jo meget, og kan også godt lide at prale af, at jeg læser bredt, men jeg må indrømme, at krimi aldrig har været en fortrukken genre, når det gælder valg af læsestof. Det er der ganske givet noget snobberi i – jeg læste i sin tid litteraturvidenskab, og populær litteratur var absolut ikke på pensumlisten. Jeg kan huske, at jeg engang nævnte det for mine studiekammerater, og forslaget om at man burde have et fag, der omhandlede det, de fleste af os læser, blev mødt med medlidende blikke og et par hånlige kommentarer om bestsellere og deres kusiner.
Således belært om den gode smag læste jeg i flere år kun smal – og ”godkendt af parnasset litteratur”. Læg nu en gedigen omgang ”tøse-tøs”, en livlig fantasi og meget lav tolerance over for udpenslet vold og blod til ligningen, og så har du min læser-profil. I gymnasiet tilbage i 90’erne læste jeg American Psyko, og visse scener er det aldrig lykkedes mig at glemme. Mange år senere læste jeg Millennium-trilogien, og havde mareridt i årevis.
Jeg er en pivert, en bangebuks, en sart sjæl, der nidkærligt vogter over min nattesøvn.
Jeg elsker klassiske engelske krimier på skærmen, men tør ikke se de svenske – og helt er ærlig, var det ikke som om, der en overgang nærmest var gang i et uofficielt nordisk mesterskab i ondskab mod kvinder blandt forfatterne? Der er i hvert fald, hvad jeg bildte mig selv ind, indtil jeg sidste år kom med i et læsefælleskab, og blev opfordret til at læse krimier. Først strittede jeg lidt imod, sagde noget om litterær kvalitet (det plejede at virke i uni-kredse). Det blev affejet med en omgang name-dropping af krimiforfattere, der præsterer høj litterær kvalitet. Derefter måtte jeg krybe til korset, og indrømme at jeg ,udover at være bange for dårlig litteratur, var mindst lige så bange for ”det at blive bange”:
”Hej! Jeg hedder Dorthe, og jeg er en bangebuks. Det er ti år siden, jeg har læst en krimi”.
Dorthe Elise anonyme bangebukse
Et år og ti krimier senere er jeg en glad – men stadig lettere ængstelig – krimilæser. Ikke mindst derfor var det en kæmpe fornøjelse at besøge Krimimessen i Horsens og lytte til de mange spændende oplæg fra dygtige formidlere og underholdende forfatterinterviews, der inspirerede til endnu flere titler på læselisten.
Jeg lyttede til Florence McLean – psykolog og Danmarks eneste criminal profiler – fortælle om seriemorderens psyke, Bo Tao Michaëlis tale om krimigenren gennem tiden, og hørte bl.a. Mattias Edvardsson, Lone Theils og Anne Mette Kirk tale om deres bøger, inspiration og arbejdsgange. Derudover SÅ jeg alle mulige andre store og mindre danske krimiforfattere – Alle var der, føltes det som om – og publikum var veloplagt og dybt dedikerede. Det var virkelig (u)hyggeligt hyggeligt!
Hele setuppet i fængslet er sjovt, autentisk og så er stedet faktisk ret smukt.
Messen er ikke større, end man kan komme helt tæt på forfatterne – det er okay – De er vant til stalkere,
og man kan, uden problemer, høre de forskellige oplægsholdere. Det er en fantastisk luksus, hvis man har prøvet at få plads blandt tilhørerne på Bogforum. Desuden var der ingen kø til billetterne, toiletterne, til maden, til bøgerne. Man kan ovenikøbet overnatte inde i fængslet i en celle, hvis man er hardcore krimifan og vil være der hele weekenden!
Det var første- men helt sikkert ikke sidste gang, jeg besøger Krimimessen. Alene den inspirationsliste, jeg fik stablet på benene i løbet af ganske få timer gør, at jeg må afsted til april, når messen igen løber af stablen.
Hvad med dig? Læser du krimi? Har du været på Krimimessen?
