Hus og hjem

af Marilynne Robinson

Så kan du godt pudse sølvtøjet og tage de stivede servietter frem, for her kommer en sand litterær delikatesse. Romanen som er forfatterens debut, udkom på dansk tilbage i 1982 og er oversat af ingen ringere end Inger Christensen! Husoghjem er ret kort – 187 sider, men det er ikke en roman man læser hurtigt, og det er bestemt ikke en bog man lige kommer sig over.

Historien handler kort om søstrene Ruth og Lucille, der en dag bliver efterladt hos bedstemoren i den lille midtamerikanske by Fingerbone. Da hun dør, kommer først et par gamle håbløse grandtanter og siden pigernes moster Sylvie til og passer dem. Sylvie er en omstrejfer, der modsat sin mor ikke forstår sig på hus og hjem. Sylvie har (ligesom pigernes mor) ikke tyngde nok til at være et stabilt sømærke for søstrene og langsomt men sikkert oversvømmes hjemmet af forfald og familiens spinkle sammenholdskraft går i opløsning.

Ruth er fortællingens jeg-fortæller og hendes stemme er næsten æterisk i sit udtryk. Æterisk og gennemsigtig som vand, men temaerne er dybe og tunge som snedriver: Omsorgssvigt, ensomhed, familieforhold, kaos vs orden og længsel, for blot at nævne nogle få. Det er, efter min mening, ikke en bog for alle. Men hvis man er til poetisk sprog, melankoli og en historie med mange lag, så skal man kaste sig over denne lille fine skat, der indeholder den ene skønne passage efter den anden – hør blot her:

”Min mor var lykkelig den dag, vi vidste ikke hvorfor. Og hvis hun var ked af det den næste dag, vidste vi heller ikke hvorfor. Og hvis hun var borte den næste igen, vidste vi ikke hvorfor. Det var som om hun hele tiden rettede sig op mod en strøm, der aldrig holdt op med at trække i hende.”