Forlagets beskrivelse: EN SKØN ALDER er en pageturner om racisme, klasse og privilegier. Kiley Reids roman er blevet kaldt en litterær sensation, og bogen er nomineret til Booker-prisen 2020.
Det er en fortælling om en ung sort kvinde, som bliver udsat for et racistisk overgreb – og om hendes kvindelige hvide chef, som prøver at gøre alt det rigtige af alle de forkerte grunde.
Emira Tucker er 25 år og ved ikke, hvad hun gerne vil i livet. Hun arbejder som babysitter for familien Chamberlain og har et særligt bånd til deres lille pige Briar. Alix Chamberlain, som er mor til Briar, er en kvinde, der er vant til at få, hvad hun gerne vil have. Hun har endda skabt sit eget brand og fået en blomstrende forretning ud af at lære andre kvinder det samme.
En aften, hvor Emira passer Briar, bliver hun tilbageholdt af en sikkerhedsvagt i et supermarked. Han beskylder den unge sorte kvinde for at have kidnappet den lille hvide pige ved hendes side. Det hele bliver filmet af en forbipasserende, og Emira er rasende og ydmyget.
Alix beslutter, at hun vil gøre alt godt igen. Men Emira er ikke tryg ved Alix’ velmenende redningsprojekt. Da en overraskende forbindelse mellem de to kvinder dukker op, får de gode intentioner katastrofale følger.
Så fik jeg endelig læst bogen, mange taler om og det var timer giver godt ud. Kiley Reid skriver i et lettilgængeligt sprog og historien om den hverdagsracisme som mennesker dagligt udsætter hinanden for er jo desværre både relevant og højaktuel.
Bogen er bedst, når den meget tydeligt udstiller personernes (ubevidste?) forsøg på ikke at fremstå racistiske, og deres evige melen egne (meget hvide) kager. Det er i de passager, bogen giver stof til eftertanke og et lille sarkastisk smil på læben.
Desværre er slutningen forhastet, hvilket er meget ærgerligt! Alligevel får den 3 store stjerner for jeg synes bestemt den skal læses, især af dem som ikke synes at “hyggeracisme” er problematisk.