Boganmeldelser,  Lyrik,  Ny dansk litteratur

Fra udbrud til gennembrud

fra Ann R. Sørensen (Mellemgaaard 2021)

Anmeldereksemplar

Om bogen
Fra Udbrud til gennembrud er Ann R. Sørensens femte digtsamling. Hun har tidligere udgivet Udbrud, Gennembrud, Solkælderen og På kanten af skønheden

Bag på bogen står: “Denne digtsamling handler om det essentielle, der gør, at livet er værd at leve. Der er humor i, men også selvreflekterende digte, som ofte betyder at læseren må læse digtet et par gange. Ikke alt i denne digtsamling kan forstås, så der er lidt for enhver smag”.

Digtsamlingen er udkommet på forlaget Mellemgaard i november 2021.

Læseoplevelsen

Min oplevelse af at læse Anns digtsamling kan sammenlignes med dét at sætte sig tilrette med en stor pose bland selv slik, som man ikke selv har valgt, og et efter et gnaske sig igennem de forskellige smage og teksturer helt uforberedt på hvad det næste bliver. Det er en ret speciel oplevelse, men både overaskende, udfordrende og sjovt.

Digtene er enormt varierede i sprog, tema, længde og stemning. Nogle af digtene er ultrakorte – helt ned til to ord – Andre strækker sig over godt en side. Nogle gange rimer versene og andre gange ikke. Nogle gange er sproget tungt med et lidt gammeldags højtideligt præg, mens det i andre er direkte, kantet og moderne. I nogle af digtene står budskabet skarpt og klart, mens andre mere virker som ren ordleg uden en indlysende mening. Det er derfor enormt svært at indfange og fastholde Anns stil og endnu mere vanskeligt at placere hende i en bestemt kasse, men som hun også skriver på omslaget, så “er der lidt for enhver smag”. 

Ved første gennemlæsning irriterede det mig lidt, at jeg ikke kunne se en rød tråd i digtene. Men så bestemte jeg mig for at læse den uden de tekstanalytiske briller, og så var det som at digtsamlingen åbnede sig på en anden måde. 

Jeg kan på ingen måde påstå, at jeg har forstået 100 %, hvad Ann vil med sine tekster, men jeg havde en skøn oplevelse af at møde et menneske bag digtene. Et mangefacetteret menneske som uden tvivl har sit med i bagagen. Måske er det ren indbildning, men jeg oplever, at nogle af digtene bærer på en del vrede, og også en del smerte – Ja en masse mørke, men mest af alt rummer digtene håb, kærlighed, smil og mod.

Gennem digtsamlingen møder man så vidt forskellige temaer som sex, kærlighed, mørke, lys, politik, fattigdom og alt det imellem. Der er virkelig tale om en pose blandet ordslik. Og ligesom i slikverdenen er noget, man bedre kan lide end andet. Jeg kan bedst lide de korte tekster. Det er dem, der taler mest til mig, der, hvor jeg er lige nu.

Tak fordi jeg måtte læse med.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *