af Morten Brask (Lindhardt og Ringhof 2021)
Om bogen
Fra forlagets beskrivelse
En morgen, tre måneder efter det forbrændte lig af hans hustru blev fundet i et sommerhus i Nordsjælland, vågner Daniel Fischer og opdager at alle lyde er forsvundet. Ting står ikke hvor de stod i går, og solen skinner gennem vinduer, den aldrig før har skinnet gennem. På gaden er der ingen mennesker, og rådhuset er styrtet sammen. Mærkeligst er dog at der indløber en besked om at hans hustrus telefon er blevet tændt i Paris.
På sin gamle motorcykel kører han sydpå gennem et stedse mere surrealistisk Europa. Ekstreme skyformationer kommer og går, menneskeflokke har hængt sig i skovene, Paris står under vand, regnen har ødelagt hegnene omkring de zoologiske haver, og de vilde dyr strejfer om.
Læseoplevelsen
Endnu en gang lykkes det for Morten Brask sprogligt at finte sig forbi denne læsers parader og score touch down midt i følelsesregisteret.
Forfatteren formår at skabe en særlig stemning, hvor jeg fra første sætning fanges ind af rytmen i hans sprog. En rytme, hvor hvert ord blinker som en regndråbe der falder og til sammen danner den gråblå sø som udgør bogens historie.
En historie om en kærlighed, en sorg og et håb som ikke vil dø. Denne her bog er ikke enkel og lige til. Den er speciel, surrealistisk, sær og fuldstændig åben for fortolkning. Jeg er sikker på, at når jeg genlæser den, vil jeg tolke den anderledes end nu.
Den er utrolig sanselig – i sådan en grad, at jeg på et tidspunkt under læsningen blev nærmest klaustrofobisk og lettere panisk! Godt gået af sorte steger og prikker på hvidt papir.
Jeg vil anbefale den (på det varmeste) til dig, der er klar på en læseudfordring ud over det sædvanlige, for den her bog er særlig.