Nannas rejse

af Bente Hahne (Forfatterskabet 2021)

Forlagets beskrivelse:

Den fraskilte gymnasielærer Nanna på 53 får foræret en chance til at realisere sin drøm om at rejse for at male. Hun møder den jævnaldrende fotograf Klaus, og med planen om et fælles projekt rejser de sammen til Mozambique. Uventede begivenheder skiller deres veje, da Nanna må afbryde rejsen for at tage hjem til Danmark. Usikker på sig selv og sit forehavende tager hun efterfølgende ophold hos en veninde i Rom. Her nærer tilfældet hendes tvivl, om hun skal vende tilbage til Mozambique og Klaus. Rejsen til Afrika bliver skelsættende for både Nanna og Klaus, men kan de to sårede sjæle slippe deres bagage og finde sammen? Bogen tager læseren med på en spændende rejse på både det ydre og indre plan og skildrer drømmene såvel som vanskelighederne ved at skifte spor i en moden alder.

Læseoplevelsen

Nannas rejse er forfatterens romandebut, Hun har været udstationeret i Afrika, og der er slet ingen tvivl om, at hun har en gedigen viden om kontinentet og masser af kendskab til SOS-byernes arbejde. Ligesom hun også har et imponerende kendskab til Rom. Ideen bag bogen er lige i tråd med det, jeg har lyst til i øjeblikket: Kvindeskæbner.

Denne historie fik mig til at tænke på Elizabeth Gilberts ”Spis, bed, elsk”, altså bare i en dansk og mere opnåelig udgave, og jeg håber, at nogen vil lade sig inspirere til at tage sit liv op til revision, og ikke mindst sine passioner alvorligt, når omstændighederne byder sig. Som jeg læser bogen, er det dens hovedbudskab. Udover hovedpersonerne Nanna og Klaus er bogen befolket af et stort og mangfoldig persongalleri som til sammen danner en masse små bi-historier i hovedhistorien. Mange vigtige temaer bliver berørt i bogen så som familie, selvmord, bedrag, ensomhed og selvfølgelig følgevirkninger af kærlighed. Når det er sagt, synes jeg at personerne og fortællingen mangler lidt dybde, fokus og tempo.

Fortællestilen bliver i mine øjne til tider meget omstændelig og lidt for distanceret til, at jeg bliver rigtigt involveret i Nanna og Klaus’ historie.

Jeg giver bogen to store stjerner og vil anbefale den til dem som tror at livet er slut efter en skilsmisse – det er det kun, hvis du selv synes at det skal være sådan.

Stjernedrys

Skriv et svar