Anden verdenskrig,  Bestseller,  Boganmeldelser,  Kærlighed/romance

Tatovøren fra Auschwitz

Bestselleren fra Forlaget Aronsen. Min mand fik den i julegave (det betyder at VI fik den), og han havde læst den, var det heldigvis min tur.

Det er den virkelige historie om, den slovakiske jøde Lale der melder sig selv til at arbejde for tyskerne. Han gør det for at redde resten af sin familie og ender i den berygtede koncentrationslejr Auschwitz-Birkenau som tatovør.

Fortællingen er fortalt af Lale selv, og han beretter om hverdagen i måske den værste af nazisternes dødslejre, om de uhyrligheder SS udsætter fangerne i koncentrationslejren for, men også om det sammenhold der er mellem fangerne. Ikke mindst er det også en fortælling om en stormende forelskelse og stor næstekærlighed.

Lale er som tatovør i en ”bedre” position end de almindelige fanger, men dette fortrin vender han snart til alles fordel – lige indtil det går galt for ham. Lales store force er hans enorme sociale begavelse, som bunder i en stor medmenneskelighed kombineret med et godt sprogøre.

Historien er både dybt rystende og enormt livsbekræftende. Min mand og jeg har talt meget om Lale, Gita og de andres enorme mod og livsvilje. Det er en bog, som man skal give videre til så mange som overhovedet muligt – dels for at give dem en god læseoplevelse, men også så snakken om det der skete dengang aldrig går i stå.

 

Rating

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *