Autobiografier,  Boganmeldelser,  Feel god,  Humor

Tvilling, yndling, grævling

Jeg synes (næsten) altid morderlig godt om hendes bøger. Men hendes nyeste bog… arghmen og så som lydbog med Joof som oplæser… ahmen ahhh!

Joof fortæller om det liv der har været hendes gennem 5 årtier. Hun skriver i sin signaturstil med et glimt i øjet og masser af varme. Bogen skifter mellem alle mulige genrer. Det er ofte klassisk ”Joofsk”; tåretrillende sjovt, som da hun efter at have fået fjernet en knude i brystet som skal sendes til undersøgelse, fortæller: ” Vi sagde farvel, og mens jeg stod i entreen (..) rakte doktor L. mig konvolutten og spurgte, om jeg ikke ville poste den på hjemvejen?” Det er virkelig morsomt på den der ”øhh hvad måde”.

Men hendes historie er faktisk ikke for de sarteste blomster i bedet. Joof fortæller om at føle sig forkert meget af tiden, om ikke at elske sig selv og sågar om en hemmeligholdt voldtægt: ”Jeg vidste ikke, at min krop tilhørte mig. Jeg troede i mange år, den var fælleseje.” Her er der ikke meget at grine af, tværtimod – de hårdeste nysere får måske en klump i halsen, vi andre græder bare.

Joof kommer også om danskernes forhold til farvede: ”Folk i Danmark blev i mange år mere fortørnede over, at man antydede, at neger har racistiske konnotationer, end selve negeren blev over at blive kaldt neger.” Av av! Ja den her jyde har i hvert fald omsider forstået budskabet – tak for den opsang

Joof er i det hele taget rigtig godt selskab, det er lidt som at være på weekend med en rigtig nær veninde. Teksten skaber et rum af en varm fortrolighed, hvor man både lytter og føler sig set.

Dog mangler der lidt, synes jeg, i nogle afsnit taler Joof om sine politiske holdninger: ”Jeg synes ved nærmere eftertanke ikke, at staten bør eje mere end højst nødvendigt, og jeg bryder mig ikke om den måde, velfærdssamfundet har overtaget vores liv og medført, at så mange af os har mistet initiativet.” Joof afbryder sig selv i disse passager, og siger at det ikke er en politisk bog, så det må vi tage en anden gang.

Herfra skal lyde en opfordring til  Hella Joof om at skrive den bog. Den tror jeg virkelig, at der er mange som ville have glæde af at læse.

 

Rating

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *