Anmeldereksemplarer,  Boganmeldelser,  Debutroman

Smukke Herman

I 𝙎𝙢𝙪𝙠𝙠𝙚 𝙃𝙚𝙧𝙢𝙖𝙣 møder vi den forældreløse taterdreng Herman der vokser op i slutningen af 1800-tallet. Som 5-årig skilles han fra sin bror, måske den eneste overlevende fra hans familie og bliver af myndighederne sat til at arbejde på en gård. Nogle år senere stikker Herman af med et omrejsende cirkus, der turnerer rundt i Europa. I bogen hører vi om hans oplevelser rundt på kontinentet, hans savn efter kærlighed og omsorg, og om hans venskaber med de skiftende og farvestrålende personer der arbejder for cirkusset.
𝙎𝙢𝙪𝙠𝙠𝙚 𝙃𝙚𝙧𝙢𝙖𝙣 er forfatterens romandebut, Hun har tidligere udgivet en historisk fagbog, og der er ingen tvivl om, at hun har masser af historisk kendskab og har researchet perioden godt og grundigt. Jeg er meget hooked på ideen bag historien.

At fortælle en skæv eksistens’ historie er både godt tænkt og interessant for alle med en forkærlighed til historiske romaner. Ligeledes er persongalleriet dejligt mangfoldigt! Det er dels stort, og dels befolket med meget farverige personligheder som til sammen danner en masse små bi-historier. Når det er sagt, synes jeg at personerne og fortællingen mangler lidt dybde.

Fortællestilen bliver i mine øjne meget konstaterende og lidt for distanceret til, at jeg rigtig bliver involveret i Herman som person, men jeg er også en nysgerrig læser, som gerne vil helt ind under huden på personerne.
𝙎𝙢𝙪𝙠𝙠𝙚 𝙃𝙚𝙧𝙢𝙖𝙣 er med sine godt 200 sider en lettilgængelig bog for historieinteresserede læsere.

 

Rating

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *