Feel god,  Ny dansk litteratur

Løbeklubben i Saudi

Løbeklubben i Saudi af Lotte Gerbers. Det er en bog, som jeg virkelig kan anbefale de fleste at læse – okay måske især kvinder, men ingen tager skade af at få indblik i en ret lukket saudisk verden af kvinder, der i det skjulte kæmper for ligestilling og retten til selv at bestemme over sin livsbane.

Bogen er som en løbetur på en blæsende regnvejrsdag: Fyldt med stærke og meget modsatrettede følelser som i sidste ene kulminerer i (læse)glæde.

Bogens fortæller Maiken, er et sted midt i livet, da hun pludselig mister nærmest alt. Uden at overveje konsekvenserne tager hun et job i Saudi Arabien. Med sig har hun sin feltnotesbog, for Maikens identitet er først og fremmest, at hun er uddannet antropolog.
I bogen noterer hun stort og småt om patienternes spisevaner, deres levevis og hendes egne fordomme.


Det giver en farverig, kontrastfyldt og spændende fortælling om et land, som mange måske har en del fordomme om. Kvindernes private liv og (u)frigjorthed afspejles på fornemmeste vis i Maikens egen situation, og snart viser det sig, at Maiken er en antropolog der lyver…
“Sandheden” om Maiken udrulles, mens hun – ofte temmelig fordomsfuldt – observerer kvinderne i løbeklubbens og deres liv. Det er både meget menneskeligt og ret morsomt at være vidne til.


Lotte Gerbers roman er godt skruet sammen, meget underholdende og giver, trods det at den er let læst, masser af stof til eftertanke.

Rating

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *